lørdag den 16. februar 2013

Alhambra // Andalucia













Billederne er ikke mine, men fundet på Google

Åååh, hvor jeg glæder mig... Vinteren er ikke min kop pis, når den, som pt., er lunefuld og ikke kan beslutte sig for, om den skal bide sig fast et par måneder endnu eller lade sig forjage af det søde og piblende forår. Vi har med andre ord taget konsekvensen af alt for mange måneders sjap og kulde og stikker simpelthen af på ferie ned til de varmere himmelstrøg. Jeg har i mange år ønsket at besøge Alhambra i det smukke Andalusien. Og især efter vores tur til Marokko og Marrakech i 2010 har jeg hungret efter at gense de mauriske mosaikker, buer og i det hele taget den fascinerende, arabiskinspirerede byggestil. Så nu skal det altså være. I morgen stikker vi af! Vi flyver fra Billund til Alicante og lejer en lille "coche", så vi kan tage det stille og roligt ned mod Sierra Nevada og Granada, hvor vi skal besøge Alhambra, bo i smukke, hvidkalkede "Pueblos Blancos", vandre i bjergene og spise masser af tapas. Mmmm.... Forhåbentlig får vi også fyldt D-vitamindepoterne op - vejrudsigten ser i hvert fald lovende ud! Har nogen af jer allerede besøgt det skønne Andalusien? Og har I gode tips til, hvad vi skal se, høre, spise og drikke? Alle tips modtages med kyshånd! 

4 kommentarer:

  1. Mine forældre har lejlighed i Andalusien, og på lørdag skal jeg køre dem til lufthavnen - ak, hvorfor tager I alle afsted uden mig? ;)

    Jeg har besøgt Alhambra, og der er SÅ flot - der var dogen del turister, så det er svært at gå rundt, hvor der er helt stille, men der er virkelig flot!

    Rigtig god tur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er dine forældre bare privilegerede at have en lejlighed der lige midt i alle herlighederne! Selv om vi havde gråvejr det meste af tiden, er det simpelthen den smukkeste, grønne smeltedigel af smukke bjerge, grønne dale og lyserøde mandeltræer. Vi havde en fantastisk tur, og du har ganske ret i, at Alhambra var smuk. Jeg var helt mættet af indtryk, for der var bare den ene oplevelse for øjet efter den anden. SÅ skønt! Du må komme med os næste gang, vi skal afsted! Turen går til Tyrkiet - var det noget ;-) Op med humøret - jeg kender alt til studiemæssig metaltræthed og det ikke at vide, hvad man skal, når man er færdig. Men så aktiv, som du er, er jeg sikker på, at der er nogen, der lige falder pladask for din kommunikationsstil..

      Slet
  2. Jeg har aldrig været der, men hvor ser det lækkert ud! Hvor er du heldig :)
    Du har muligheden for at vinde et smukt ur fra Daniel Wellington på min blog. Kig gerne forbi, hvis du har lyst: http://www.amydyrholmkristiansen.dk/2013/02/giveaway-daniel-wellington.html

    Knus Amy

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter en rigtig god tur kan jeg nu kun anbefale dig at besøge Alhambra og Granada i det hele taget. Der er simpelthen så smukt og hyggeligt i de gamle gader, hvor borgen troner op i baggrunden. Og det hele ligger pænt pakket ind i de smukkeste, sneklædte bjerge og pt. blomstrende lyserøde mandeltræer. Virkelig flot! :-)

      Slet